6. etape - Farvel til Frankrig

Frankrig og Tyskland - Etape 6: Farvel til Frankrig

Ialt 1.172km

Se også vores rejsefilm fra den franske vestkyst til Tyskland:

Torsdag d. 17/9-20: fra Carnac til La Pége - 195 km

Da vi havde set stenene i Carnac, kørte vi ud af Bretagne og fortsatte vi ned langs kysten til badebyen La Pége. Pludselig blev landskabet helt fladt med lange afvandingskanaler og byerne blev også anderledes - væk var de store markante huse fra Bretagnes kyst og nu var det lave hvide og små huse, der lå langs vejene. I Pége lå en ACSI campingplads og da vi gerne vil have en dag til afslapning og redigering af film, slog vi os ned der.

Lørdag d. 19/9-20: fra La Pége til Fontenay-le-Comte - 117 km

Lørdag var vi klar til at rykke videre, men da vi ikke ville køre så langt, blev målet den flotte by Fontenay-le-Comte. Vi fandt en stellplads (gratis pga. ombygning ellers €15) midt i byen. Vejret var fint på ankomsttidspunktet, så vi tog cyklerne af og kørte en lille tur i og om byen. Det blev en rigtig fin tur og vi nåede heldigvis hjem inden det satte ind med kraftig regn, lyn og torden. Se galleri for flere billeder fra cykelturen.

FLC plads
FLC cykeltur 1
FLC cykeltur 2
FLC cykeltur 3
FLC cykeltur 8
FLC cykeltur 5

Søndag d. 20/9-20: fra Fontenay-le-Comte til Cognac - 153 km

Søndag var vi klar til at køre længere sydpå mod byen Cognac. Vi kørte igennem nationalparken Marais Portevin, som er et stort landbrugsområde gennemskåret af kanaler, der om sommeren også bliver brugt til kano- og kajaksejlads. Men det var svært at se kanalsystemet fra vejen - det er nok smukkest oppefra, så ingen billeder herfra. Til gengæld bød Cognac på en dejlig ACSI-campingplads i cykelafstand fra byen og der blev vi i 4 overnatninger, så der var både tid til afslapning, tøjvask, besøg på destilleri og en cykeltur.

vaskedag 1
Cognac 1
cognac 10
cognac 11
cognac 14
cognac 3

Tirsdag d. 22/9-20: Byen Cognac

Efter en slappedag, hvor Niels iøvrigt også skulle komme sig efter et hvepsestik, der heldigvis ikke udartede sig til mere end en bullen og øm tå, cykle- de vi ind til byen Cognac. Det er en flot og hyggelig by med gågader, gammel borg, restauranter og destillerier på stribe. Vi gik en tur rundt og så de gamle huse, der næsten alle er "malet" sorte af afdunstning fra destilleriprocessen. Se galleri for flere billeder.

cognac 10
cognac 7
cognac 5
cognac 11
cognac 8

Tirsdag d. 22/9-20: Cognac-huset Meukow - rundvisning og smagning

Gennem turistbureauet fik vi booket en rundvisning og cognacsmagning på destilleriet Meukow. Det var en sød ung pige, der talte virkelig godt engelsk og vi var de eneste på turen. Det var en meget professionel rundvisning og markedsføringsmæssigt et stort og flot arbejde i utroligt flotte lokaler. En lille detalje, som Lone synes særligt godt om, var at dette destilleri som det enest Cognac-hus havde en kvindelig Wine-Master! Vi fik smagt 4 forskellige Cognag - en V.S.O.P (min. 4 år) en XO (min. 10 år) og to forskellige Cognac-likører med hhv. vanilje og kafffe. Se galleri for flere billeder.

rundv 1
rundv 2
rundv 15
rundv 16
rundv 22
rundv 7

Onsdag d. 23/9-20: Cykeltur i Cognac-området - 23 km

Frankrig er blevet meget opmærksom på cykelturismen og havde naturligvis også anlagt en cykelrute på 23 km rundt i oplandet omkring Cognac. Det blev en flot tur gennem små byer og skov og langs med vinmarker. Nogle steder var druerne allerede høstet, andre steder var man i fuld gang - her dog ikke manuelt, men med store maskiner.  Lone kom også lige en tur til "Frisør Niels". Se galleri for flere billeder.

cog cykel 2
cog cykel 8
cog cykel 11
cog cykel 7
cog cykel 6
klip 2
klip 4

Torsdag d. 24/9-20: Corona snerper til og vi kører mod Alsace - 776 km

Smittetallet for Corona stiger nu voldsomt i hele Frankrig og vi vurderer, at vi nu bør forlade landet og søge oplevelser andre steder. Italien har været i spil, da smittetaller for dem stadig er lavt, men da Østrig, Slovenien og Schweiz er lukket, kan det blive problematisk at kommer hjem derfra. Vi har derfor besluttet at tage til Tyskland og forsætte de næste måneder der. Dagen idag bød derfor på en lang køretur tværs over Frankrig og eneste oplevelse her var en indkøbstur i L'Eclerc - en stort supermarked med alt for stort udvalg, men med styr på sagerne - døm selv. 

Vælg en yoghurt
Vælg en kage
Vælg en kage
Vælg en pakke skinke
Vælg et rengøringsprodukt
Vælge en cola

Fredag d. 25/9-20: Pfaffenheim - Colmar - Turckheim - Ribeauville - 76 km

Vi landede sent i Pfaffenheim efter en lang køretur. Køreturen blev bl.a. brugt på at skaffe os adgang til en Covid-9-test allerede fredag morgen kl. 9.00, så vi måtte tidligt op og ind i midten af Colmar midt i myldretiden. Testen blev foretaget i bilen (uden beregning iøvrigt) og derefter skulle vi blot vente på svar. Ventetiden blev brugt til en tur lands "Route des vins d'Alsace" med stop i Turckheim og i endemålet Ribeauville. Se også galleri for flere billeder af disse to smukke byer. 

turckheim 9
turckheim 7
turckheim 11
ribo 17
ribo 12

Lørdag d. 26/9-20: Ribeauville - Colmar - Kaiserstuhl, Tyskland - 50 km

Resultatet af Covid-19-testen kom allerede fredag aften - og var som forventet NEGATIV. Vi kunne dermed frit og uden karantænerisiko køre ind i Tyskland og forsætte vores efterårstur i dette dejlige og noget oversete rejseland. Inden vi forlod Colmar, skulle vi dog lige en tur i Decathlon, som forhandler billigt fritidstøj. Første stop på turen blev Vogtsburg/Oberrotweil i vulkan området Kaiserstuhl, som vi var blevet anbefalet af gode venner. 

ribo 16
alsace 3
alsace 6
alsace 8
alcace 2

Vi er begejstrede for Tyskland - men se meget mere i vores næste afsnit  7 om "Rejsebilen i Schwarzwald".

Send os  en hilsen