Efter et par dages ophold på en ACSI plads i St. Coulomb kørte vi for alvor ind i Bretagne til byen St. Malo. Den gamle bydel lå bag ringmuren og hvis ikke det var fordi, byen var blevet totalt gennembombet under 2. verdenskrig og efterfølgende fuldstændig genopbygget, ville man tro, det var den originale ringmur og by, man så. Byen var meget hyggelig og bød udover frokost desuden på de mest lækre bretonske kager: Kouign Amann - mums.
Vi overnattede på en ikke så charmerende plads for at se stedet, hvor forskellen mellem lav- og højvande efter sigende skulle være størst. Og hold da op - der var forskel: billerne nedenfor er taget fra samme sted. Og nå ja, lige en kold fadøl i aftensolen.
På vejen fra Piampol så vi mange små hyggelige byer, men dagens første delmål var pynten Gouffre, hvor der er et meget berømt hus, der er bygget mellem 2 klipper - det var da et besøg værd. Derfra gik turen videre til en ACSI campingplads ved Tregastel, som ligger lige ved kysten med den rosa granit - se nedenfor.
Det var meget specielt at gå 10 km ialt langs den rosa granit kyst. Ikke blot havde granitten denne helt specielle farve (som er flottest ved solnedgang - hvilket vi desværre ikke havde), men de kæmpe store sten var gennem tiden blevet formet og placeret til fantastiske former. - se flere billeder i galleriet.
Dagen efter tog vi afsted på en lille cykeltur (20 km) rundt i byen. Det var en fin lille by, men det bedste (efter Lones mening) var nu alligevel den flotte badebugt, der kaldte på en svømmetur.
Lørdag var store vaskedag og heldigvis findes der mange vaskerier ved de store supermarkeder. Samtidig var vi heldige at der både var billig diesel og manuel vaskeplads, så på et par timer var alle tomme skabe og tanke fyldt op og de fyldte tømt. Derefter kørte vi sydpå ind i landet for at finde et overnatningssted nær vores næste cykeltur langs Canal Nantes-Brest.
Kanalen er bygget under Napoleon, der hvor den ikke flyder naturligt sammen med floderne i området og langs med kanalen har man anlagt en 385 km lang cykelsti. Det var en flot, men også lidt ensforming tur - især da målet - et slot efter 28 km ikke kunne ses - og så måtte vi jo hjemad igen. Vi turde ikke prøve at finde en alternative rute, da det var et meget kuperet område med mange småveje.
Mandag satte vi igen kursen mod kysten for at komme til at se solnedgang. Cirka halvvejs holdt vi dog ind i byen Huelgoat for at gå en tur i en eventyrskov. Vi blev ikke skuffede - se billeder nedenfor - men det blev dog ikke til solnedgang pga. vejret.
14/9-20: Gåtur i Huelgoat skoven
Historien fra eventurskoven ved Huelgoat lyder, at Kong Arthur og hans riddere boede i skoven for at forsvare Bretagne og porten mod de britiske øer. Det er facinerende, at se de mange store sten stablet oven på hinanden eller som kastet rundt af giganter - fortryllende. Se også galleriet for flere billeder.
Denne dag var en forholdsvis kort køretur, men vi skulle ind over Brest for at få fyldt gastanken op (vi har jo fastmonteret gastank og kan dermed nøjes med at fylde på, istedet for at udskifte gasflasken). Vi kom derfor forholdsvis tidligt til stelpladsen, der havde udsigt over bugten. Langs bugten gik vandreruten GR34, så vi måtte naturligvis ud at gå lidt af vejen - kun 6 km dog. Se galleriet for flere billeder.
Vi skulle nu videre mod syd - men ikke uden at være helt ude på det vestligste punkt i Frankrigs fastland - Pointe du Raz. Det er naturligvis et stort turiststed, så efter endnu en lille gåtur på GR34 til spidsen af halvøen og fyrtårnet, kørte vi til Guilvinec for en enkelt overnatning - det viste sig at være endnu en hyggelig by, hvor vi så klipper med udskårne huller efter møllestenshugst inden restaurantbesøg. Se galleri.
Pointe du Raz er naturligvis et stort turiststed, så der var fine muligeheder for at parkere og såmænd også overnatte, men der var mange mennesker. Så efter endnu en lille gåtur på GR34 til spidsen af halvøen og fyrtårnet- 6 km - kørte vi videre. Se galleri for flere billeder.
Efter en dejlig middag i byen var vi klar til at køre til kunstnerbyen Pont-Aven, hvor bl.a. Gaugin har boet. Det var en meget fin, men turistet by fyldt med gallerier og spændende kunst, så efter et par timer, var vi klar til at køre videre til Carnac - se vores galleri for flere billeder.
Vi kørte ikke ind til selve byen Carnac, men gjorde holdt ved de mange monolitsten, der af uvisse årsager er samlet der. Arkæologer og videnskabsfolk har dateret stenene til at være 6000 år gamle og man ved ikke, hvorfor de står der. Men flot og specielt. Vi tog - helt atypisk os - en turist-rundvisningsbus med engelsk guide, men vi blev blot bekræftet i, at det vist ikke lige er os.