Fulde af tankevækkende indtryk fra det tidligere grænseområde kørte vi til Schmalkalden, hvor vi havde hørt, at der skulle være en fin lille stellplads midt i byen - og vi var heldige at få en plads ud af de 8 mulige. Et godt tip er iøvrigt ikke at komme for sent til disse bypladser - de bliver hurtigt fyldt selv på denne årstid (vi tør slet ikke tænke på, hvordan det er om sommeren...). Pladsen lå ganske rigtigt i en fin by med en smuk Altstadt.
Vi vågnede op til regnvejr og det holdt sig faktisk hele dagen, så det blev en inde-hygge-slappe-læse-dag uden den store aktivitet. Dog kunne vi lige tage os sammen til at gå ud og spise fredag aften på byens ældste "Restaurant Rathaus".
Fyldt af indestængt energi efter gårdsdagens slappedag stod den idag på en cykeltur på en nedlagt jernbane. Det var en fin anlagt tur gennem by og skov og endda en 100 m jernbanetunnel, og med en jævn stigning på ca. 4%. Vi så på beskrivelsen at turen ville ende med en stigning på over 10% og da benene efterhånden var møre efter 12 km i træk med 4%, besluttede vi at vende om. Til gengæld skulle der så ikke trædes mange gange på vejen hjem. Turen endte på torvet med en "Thüringer Bratwurst und Pommes" - velfortjent, syntes vi.
Efter 3 dejlige dage i Schmalkalden kaldte landevejen igen og vi kørte ad små bugtende landeveje med mange hårnålesving og smuk natur. Vi gjorde et stop ved Ohra dæmningen, hvor en vandretur kaldte. Efter en stejl optur (450 højdemeter) var der en fin anlagt skovsti hele vejen rundt om søen. Udgangspunktet var egentlig, at vi kun ville gå noget af vejen, men med dejligt vejr og gode ben besluttede vi at gå hele vejen rundt - ca. 14 km. Det var en meget flot tur, selvom der ikke var sø-kig hele vejen. Men så fik vi drøftet de videre rejseplaner incl. hjemtur undervejs.
Ikke langt fra Ilmenau ligger byen Saalfeld og lidt uden for den ligger en meget berømt drypstenshule - Feengrotte og den oplevelse ville vi naturligvis gerne have med. Vi kørte derfor tidligt til grotten, men måtte - selv i disse efterårs- og coronatider - vente 2 1/2 time på en plads på rundvisningen (kunne ikke besøges uden)øje. Iklædt beskyttelses dragter gik vi ned gennem den tidligere mine - ad minegange 0,60 m brede, 1,70 m høje og 185 m lange. Det var en flot tur, men alt for turistet efter vores smag - dog et fantastisk sted med mange aktiviteter med børn. Se også galleriet.
Tirsdag trængte til til noget køretid og få nogle kilometer under dækkene. Vi kan begge godt lide at køre gennem landskaber og byer og se et land på denne måde. Det er jo ikke mange kilometer vi har kørt i Thüringen indtil nu, så vi tog en hel køredag med ruten: Burgk - Weida - Altenburg - Gera - Jena - Weimar; altså en tur rundt i det østlige af delstaten. Det mest imponerende fra turen er naturligvis de flotte efterårsfarver, der har fået endnu et nøk i de gule og røde nuancer, for byerne var faktisk lidt triste og man kunne tydeligt fornemme det tidligere Østtyskland.
Tæt på byen Weimar ligger Mindesmærket for Arbejds- og Koncentrationslejren Buchenwald, og da vi ikke kun skulle se alt det smukke ved Tyskland, skulle dette sted også besøges. Vi tog en rundvisning med en hurtigtsnakkende, men dygtigt fortællende guide og turen rundt gjorde naturligvis et forstemmende indtryk - tænk at det har kunnet lade sig gøre.... Efterfølgende kørte til selve byen Weimar (på en stellplads midt i byen) og gik ind i byen. Ret tankvækkende er byen her både hjemsted for demokratiet, kunsten (Goethe, Schiller og Bauhaus-æstetikken) og nazismen. Det er dog også et flot by og vi afsluttede besøget med et besøg på Bauhausmuseet og en middag med Wienerschnitzel på Goethes yndlingsrestaurant, hvor også bl.a. Dronning Margrethe har været på besøg.
Og så var det desværre tid til at vende køleren mod nord og køre hjem. På grund af Covid-19 besluttede man i Tyskland at lukke alle restauranter og udskænkningssteder og ligeledes hoteller, campingpladser og stellpladser (for ikke-forretningsrejsende) ned fra mandag 2/11-20. Det betød jo at vores videre færden i landet var umulig. Vi kørte derfor ad de små veje indtil ca. Hamborg og derfra på motorvejen op til grænsen. Ved grænsen lod vi os teste for Corona-virus, og som forventet var resultatet negativt. Vi kunne dermed planlægge besøg hos børnebørn og hhv. mor og far straks efter hjemkomst uden karantæne. Turen sluttede i Ebeltoft, hvor vi har et dejligt sommerhus, og her kan vi slå os ned, indtil verdenen åbner sig igen.