1. Etape - Fra Esbjerg til Frankrig

Frankrig ogTyskland -

Etape 1:

Fra Esbjerg til Champagne

Ialt 1545 km

Tirsdag d. 25/8-20: Esbjerg til Lohr am Main - 803 km

Vi startede tidligt fra Esbjerg tirsdag morgen for at køre direkte til Frankrig - dog med en enkelt overnatning på en Stellplads i Midttyskland. Turen gik fint derned af, men efter Kassel blev vi trætte af at køre på motorvej (meget vejarbejde og ensformig udsigt), så vi kørte af ved Alsfeld og landede efter ialt 12 timers kørsel i Lohr am Main.

Afgang
Start 25-8
Begge
Tysk landskab 4
Tysk landskab 1
kort Lohr am main
P - Lohr am Main

Tirsdag d. 25/8-20: Lohr am Main

Stellpladsen lå lige ned til floden, så efter aftensmaden gik vi en lille aftentur til Altstadt (kun 200 m). Det viste sig som sædvanlig at være en hyggeligt lille by, der også kaldte på en velfortjent fadøl. Vi havde naturligvis husket mundbind, som man skal bære, når man færdes i nogle offentlige rum, ved ankomst på restaurant (ikke ved bordet) og i butikker.

Lille gade Lohr am Main 1
Aftenstemning Lohr am Main 1
Aftenstemning Lohr am Main 2
Velfortjente øl Lohr am Main
Husk mundbind
Bro ved Lohr am Main

Onsdag d. 26/8-20: Lohr am Main til Rhodes, Frankrig - 370 km

Efter en god nats søvn blev kursen sat mod Frankrig, hvor vi helst ville være godt middag, så vi kunne dokumentere, at vi var i Frankrig, hvis Udenrigsministeriet skulle fraråde rejser hertil (hvilket de så også gjorde dagen efter). Vi valgte at finde overnatning via bogen France Passion, og det gik fint med at blive indkvarteret på Domaine les Bachats, som var en kombineret bondegård og ferielejlighedskompleks.  

Rosetid Domaine les Bachats 2
P - Dom. les Bachats
Morgenmad Dom. les Bachats 2
Domaine les Bachats 1
Aftensmad Dom. les  Bachats
Kyllingesalat

Torsdag d. 27/8-20: Rhodes, Frankrig til Châlons-en-Champagne  - 372 km

Efter fredfyldt morgenmad ved fuglesang kørte vi næste morgen til Chalons-en-Champagne, hvor vi kørte ind på en ACSI campingplads i 2 nætter for at hvile ud og se byen. Se meget mere om Champagne området i etape 2.

Tysk landskab
Tysk landskab 2
Flute med skinke
Spisetid Chalons-en-Champagne
Ankommet og afslapning

I næste etape ser vi nærmere på byerne Châlons-en-Champagne, Reimes, Épernay, tager på Champagne-smagning og måske prøver at plukke druer - se med på Etape 2.

Send os  en hilsen