Etape 6: Ned til Dovrefjeldet

Etape 6: Ned til Dovrefjeldet

Vi var stadig langt hjemmefra og det var ved at være tid at komme sydpå. Vi tog et par lange køredage - også fordi vejret ikke var det bedste. Vejen gik forbi Saltstraumen og Atlanterhavs-vejen samt fantastiske landskaber. 

P1110995
P1120006
P1120007
P1120009
P1120015
P1120016

Stadig langt hjemmefra


Vi var stadig langt hjemmefra - fra Narvik er der ca. 1000 km til Trondheim, så der ventede os mange flotte kilometer, før vi skulle komme til denne etapes endemål - Dovrefjeldet. 


Som det kan ses af billederne havde vi heller ikke det bedste vejr - og så kan man jo ligeså godt flytte sig, indtil det klarer lidt op. 

Saltstraumen

 

Vi sprang både Narvik og Bodø over og kørte direkte til Saltstraumen, da vi skulle have det til at passe med tidevandet. 


Saltstraumen er en "tidevandsslugt" - forstået på den måde at kolossale mængder af vand flyttes frem og tilbage med tidevandet og det giver nogle meget kraftige understrømme, der danner store virvler i vandet. Vi så strømmen ved 8 knob, men til tider er det oppe på 20 knob - og så er der altså gang i det. 

P1120023
P1120056
P1120055
P1120054
P1120050
P1120032
P1120040
P1120034
P1120061
P1120100
P1120093
P1120080
P1120088
P1120087

Landskaber og rastepladser


Undervejs sydpå kørte vi ad de smukkeste landskaber - i både godt og mindre godt vejr. Vi kommer naturligvis forbi mange rastepladser - til frokost, chaufførbytte, fotopause osv. - og vi bliver gang på gang overrasket over de flotte faciliteter.

Svartisen


Vi kom også forbi en gletsjer - eller isbree, som Nordmændene kalder det - nemlig Svartisen. 


"Svart" betyder i denne sammenhæng "blå" og henviser til den blå farve i isen. Selve gletsjeren er 600 m tyk på det tykkeste sted .... det er alligevel også noget!


Der var rigtig mange turister på stedet, så vi nøjedes med at nyde synet på afstand.

P1120106
P1120112
P1120118
P1120120
P1120128
P1120131
P1120134
P1120136
P1120148
P1120145

En gratis sejltur


Ligesom i Danmark har Norge gjort nogle af færgeruterne gratis i sommerperioden, for at lokke turisterne ud i yderområderne. Det benyttede vi os af flere gange, blandt andet da vi sejlede fra Jektvik til Kilboghavn, hvor vi igen krydsede polarcirklen - denne gang på vandet fra nord til syd. 

Solnedgange


Når man sådan snor sig gennem landskab med masser af fjorde og kystlandskaber, ser man mange flotte solnedgange - når solen altså skinner naturligvis og det gjorde den jo desværre ikke hver aften. 


Men flot er det  - her er et par indtryk.

P1120157
P1120161
P1120174
P1120178
P1120179
P1120180

Atlanterhavsvejen


Vi har tidligere været i Norge og har bl.a. dengang besøgt både Trondheim og Ålesund. Derfor har vi sprunget disse byer over denne gang, men de er absolut et besøg værd. 


Vi har også kørt på Atlanterhavsvejen, men den ville vi nu gerne lige se igen - det er imponerende - ikke kun selve "hovedbroen" men også forbindelserne mellem de mange andre øer - ligesom rastepladserne igen er i en kategori for sig. 


Flere flotte landskaber og lidt bedre vejr.


Ved at søge lidt ind i landet, håbede vi på lidt opklaring og det lykkedes, da vi nærmede os dennes etapes endemål, nemlig Dovrefjeldet. 


Vi fandt en fjeldcampingplads og besluttede at blive nogle dage - men mere om det i næste etape. 



P1120181
P1120183
P1120189
P1120204
P1120208
P1120213

Se også vores film


på YouTube her: