Etape 2: De 1000 søer

Etape 2: De 1000 søer

Et af ønskerne til Finland var at opleve de mange søer - og det fik vi samt mange træer. Det blev virkelig en naturetape med flotte søpanoramaer, idylliske overnatnings- pladser og gode vandreture. Nyt: kajakture gav også fine oplevelser

P1110226
P1110228
P1110231
P1110233
P1110234
P1110235
P1110236
P1110239
P1110240
P1110242
P1110243
P1110252
P1110248
P1110250
P1110257

Porvoo


Vi tog afsted fra Helsinki og kørte nordøstpå mod Porvoo. De røde pakhuse, der ligger lige ned til kanalen, er Finlands mest fotograferede seværdig- hed. Vi gik lidt rundt i byen, der er fra  år 1346 og kiggede på de mange charmerende træhuse. Vi var også et smut forbi den smukke trækirke og skulle naturligvis også købe lakrids i Brunberg lakrids butik. Vi var heldige at få én af de 6 pladser, lige over for pakhusene og sov fredeligt og gratis.

Første møde med søerne


Vores første rigtige møde med søer blev i Päijänne Nationalpark midt på en lille ø. Her kunne vi parkere bag et ishus og vi havde den lille strand helt for os selv. Det var blevet Sankt Hans og vi fejrede det med et glas rødvin og en meget smuk solnedgang.


Næste dag indviede vi vores nyanskaffede kajak med en flot tur på søen.

DJI_0661
DJI_0667
GOPR3643
P1110258
P1110260
P1110261
P1110266
P1110271
P1110272
P1110273
GOPR4444
P1110300
P1110301
P1110278
P1110281
P1110284
P1110287
P1110289
P1110290
P1110292
13 km Saimaa

På med støvlerne


Turen gik nu videre til Niinisari i Saimaa Nationalpark. Her kunne vi overnatte på en meget besøgt rasteplads, da man her havde lavet flot bålhus og badebro.


Det blev en vandretur på 13 km rundt på 3 små øer i en sø, der efter sigende skulle beboes af ferskvandssæler - vi så nu ikke nogle. Men det blev en flot - og varm - tur alligevel.

En kort tur til Sulkava


Efter gåturen og et bad kørte vi videre til næste overnatningssted. Det var kun en kort tur til Sulkava bådelaug - et helt fantastisk sted med vores egen badestrand - selv Niels var i vandet.

P1110308
P1110307
P1110303pan_edited2
GOPR3685
GOPR3684
P1110311
P1110272
GOPR4444

Koli Nationalpark


Friske efter morgenens bad i den kolde sø kørte vi op til Koli Nationalpark.


Her fandt vi Holiday Koli Camping - en fin plads. hvor man selv fandt et sted mellem træerne. Det var dejligt skyggefuldt, da temperaturen havde sneget sig op på 30 gr.


Vi fik også her en dejlig tur med kajakken og spiste frokost på vores egen øde ø.

Okku, Akka og Paha Koli 


Højdepunkterne i Nationalparken - bogstaveligt talt - er de tre høje Okku-Koli, Akka-Koli og Paha-Kolí. De er nu ikke sø høje endda - kun ca. 350 m, men i et fladt landskab med masser af træer og søer, syner det jo trods alt af noget. 


Vi besteg "bjergene" og fik en flot udsigt som belønning. Vi kunne se helt til Rusland ud over vandet. Mod vest var der vist kun træer.

P1110312
P1110313
P1110316
P1110324
P1110320
GOPR3705
P1110334
P1110335
P1110331
P1110341
P1110349

Videre nordpå


På vej nordover fandt vi tilfældigvis denne lille plads 3 km inde i skoven (vi fandt den på Park4night). 


Sikken en plads - lige ned til vandet, med das, bålsted og brænde. Vi tændte op og nød den kolde økologiske cider fra Pilegaarden på Bornholm i den smukke solnedgang. Det blev også til en midnatsdukkert i den kolde sø.

Tornio


Vi kørte til Tornio, der ligger på grænsen til Sverige, for at besøge Sanna - én af Niels' tidligere medarbejdere. Hun bor normalt i Helsinki, men var på ferie i Tornio, hvor hun kommer fra. Vi fik derfor en personlig rundtur i byen og så stålkunstværk og en smuk gammel trækirke (1686). 

IMG_2577
IMG_2581
IMG_2580
IMG_2579
IMG_2583
IMG_2584
IMG_2575
GOPR3738
GOPR3737
GOPR3739

Ud af byen mod Lapland 


Fra Tornio kørte vi lidt uden for byen og fandt endnu en overnatningsplads ved en sø. Der blev vi inden turen forsatte op i Lapland - se mere om det i næste etape. 

GOPR3747

Se også vores film


på YouTube her: