3. Etape: Sjælland, Bornholm og Samsø
Rejsebilen

Danmark Rundt - forår 2020

Etape 3: Sjælland, Bornholm og Samsø

8.-11. maj: Kalundborg, Veksø og Ølstykke

Vi forlod Møn for at tage en afstikker til Kalundborg for at besøge Lones Mor. Da det var en stor omvej til Nordsjælland, besluttede vi at få en fin tur ud af det og kørte derfor udenom motorveje og kun på hoved- og biveje gennem Vordingborg, Næstsved, Sorø og langs Tissø. Det var endnu en smuk køretur gennem det danske landskab. Overnatning blev på en P-plads i Saltbæk, hvor Lones forældre har haft sommerhus: Tapas ved havet og "Syng med" er ikke så tosset!


Efter en hurtig kop formiddagskaffe hos Lones Mor gik turen langs "Memory Lane" gennem Kr. Eskilstrup (hvor vi boede fra 1987-1996 og hvor alle vores 4 børn er født) forbi Hvalsø og Lejre til Veksø, hvor den stod på grillhygge med gode venner. Søndag stod den så på en lille gåtur i Frederikssund, inden vi skulle hygge med tidligere naboer i Ølstykke (hvor vi boede fra 1997-2005). Om aftenen vil skulle hente vores datter Anna i Køge, hvorfra vi skulle sejle kl. 00.30 (nogle afgange har billigbilletter: kr. 199,00 pr. vej incl. passagerer).

Tapas 1
Tapas 3
Tapas 5
Tapas 2
Tapas 4
Frederikssund

11.-16. maj: Bornholm

Da vi jo rejser "på budget", havde vi sparet pengene til en kahyt og overnattede derfor i loungens flystole og på gulvet ... vi fandt senere ud af, at der lige ved siden af loungen var en fin sovesal med køjesenge til fri afbenyttelse! 


Vi ankom derfor lidt radbrækkede til Olsker, hvor vores søn Emil har købt en gård med 10 hektar jord sammen med 3 kammerater. På gården skal der opbygges et cideri og der er allerede plantet 2700 træer og flere er bestilt. 


Gården 1
Gården 4
Gården 5
Gården 2
Gården 6
æbletræer

Det er jo en gammel gård og alt skal istandsættes. I første omgang har gutterne slået sig ned i stuen med brændeovn, mens der arbejdes på det nye køkken. De unge mennesker har desuden knoklet med at etablere en flot køkkenhave, hvor de blandt andet har brugt de nedskårne hække til naturhegn - det ser rigtig flot ud.  


Nu kom der jo friske kræfter til øen, og vi blev sat i gang med at vande æbletræer og flytte skærver. Desuden trak vi over 3000 meter siveslange, som led i deres vandingssystem.


Det blev dog også tid til lidt sightseeing - det var Annas første besøg på øen, så Emil tog os på en kort køretur rundt på øen, hvor vi fik besøgt Ekkodal. Dejligt med en lille familietur.


Ekkodal 1
Ekkodalen 5
Ekkodalen 6
Ekkodalen 2.


Vi har en svaghed for solnedgange og da den er flottest ved kysten måtte vi en tur til Vang - vi blev ikke skuffede.


Solnedgang 1
Solnedgang 3
Solnedgang 5
Solnedgang 2
Solnedgang 4
Solnedgang 6

Efter en dags arbejde på gården blev vi "bevilget" en fridag og vi besluttede os for at forsætte vores vandretur på Kyststien rundt om Bornholms. Kyststien er ca. 120 km lang og er opdelt i 7 afsnit; vi har tidligere gået 2 af afsnittene: fra Allinge til Gudhjem og fra Gudhjem til Svaneke. Turen kan sagtens opdeles i mindre etaper og man kan altid tage bussen tilbage til udgangspunktet (se mere på

https://bornholm.info/kyststien-bornholm/).


Vores tur gik denne gang fra Svaneke til Årsdale - kun en lille tur på 7,5 km tur/retur (vi tog ikke bussen hjem denne gang). Igen en meget smuk og malerisk tur med mange (foto)stop med tid til at nyde det gode vejr og den flotte udsigt.

Kyststi 1
Kyststi 3
Kyststi 5
Kyststi 7
Kyststi 9
Kyststi 2
Kyststi 4
Kyststi 6
Kyststi 8
Kyststi 10

Bornholm er en virkelig dejlig ø og et besøg dertil kan så absolut anbefales. Vi har dog valgt at begrænse vores billeddokumentation, da mange andre har gjort det meget grundigere og bedre, så søg evt. flere billeder og andre informationer på diverse turistsider.


16.-19. maj: Nordsjælland og Kalundborg

Lørdag d. 16. maj blev til tid til at tage færgen til Køge igen (billigbillet: kr. 199,00 incl. passagerer) og da vi kom i land kl. 22.30 kørte vi straks til gratis overnatningsplads ved Jersie Strand (fundet på CamperContact - se mere under "Apps").


Næste morgen var vi klar til at køre mod Helsingør - frokostmål var Kronborg. Vi kørte langs med kysten hele vejen op og det var faktisk sjovt at se hvordan de mange kendte stednavne egenligt følger hinanden som perler på en snor: eksempelvis Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby - eller Hellerup, Charlottenlund, Klampenborg, Skodsborg, Vedbæk, Rungsted osv.


Når man fulgte denne rute, måtte man jo også tværs igennem indre København. Her blev det igen tydeligt, hvorfor vi har valgt en "lille" autocamper; det var intet problem for Lone at krydse Kongens Nytorv i formiddagstrafikken.


Frokosten blev indtaget efter en lille gåtur rundt om Kronborg. Turen gik herefter ad de små veje langs nordkysten til Tisvildeleje.


Kgs. Nytorv
Kronborg 2
Kronborg 3
Kronborg 4

Vi har jo som nævnt boet 8 år i Ølstykke og kender området godt - det blev derfor til en lille glædelig gensyns-gåtur i Heather Hill og en is i det smukke og helt specielle landskab. Natten skulle være tilbragt på en stor P-plads ved Tisvildeleje Strand, men det blæste så meget at vognen stod og vuggede (vi har ikke støtteben monteret, som mange af de større autocampere har). Det blev derfor kun til en lang eftermiddagspause med læsning og en lille lur.


Istedet kørte vil til Skuldelev Havn (igen fundet på CamperContact - se mere under "Apps") hvor vi lå helt i læ og afsides ved en shelterplads ned til Roskilde Fjord. 


Heatherhill 1
Heatherhill 3
Heatherhill 2
Heatherhill 4

Mandag morgen kørte vi endnu gang ned ad Memory-Lane, da vi på vores tur mod Kalundborg lagde vejen forbi Munkholm broen ved Holbæk. Her vi holdt vores bryllupsfest - altså på Langtved Færgekro, som nu er brændt, og derefter holdt vi ind ved Ågerup Kirke, hvor vi blev gift for 33 år siden - det er næsten ikke til at forstå, hvor tiden blev af. Og vi har da ikke forandret os så meget.....

Ågerup Kirke 1
Ågerup Kirke 4
Ågerup Kirke 2
Ågerup kirke dør_edited1

Da nostalgien var rystet af os, kørte vi til Kalundborg, for at besøge Lones mor igen. Denne gang ikke på terassen som sidst, for i forbindelse med Corona-foranstaltninger, var der nu sat besøgstelte op, og man skulle bestille tid til et halv-times-besøg. Lidt mærkeligt, men det var nu hyggeligt nok.


19.-22. maj: Samsø 

Næste morgen skulle vi så med færgen til Samsø (kr. 309,00 incl. passagerer - én vej) og sikken en velkomst. Straks vi kørte i land, trak skyerne sig væk og vi fik det flotteste solskinsvejr resten af vores ophold.


Vi kørte på kaffebesøg hos en gammel ven, Mogens, på øen og fortsatte derefter til Nordby Bakker, nærmere bestemt Issehoved.

Ankomst Samsø 1
Nordby Bakker 1
Nordby Bakker 3
Nordby Bakker 5
Ankomst Samsø 2
Nordby Bakker 2
Nordby Bakker 4
Nordby Bakker 6

Det er ikke så tit, vi har taget billeder af solopgange - dels fordi vi sjældent kommer op til den tid og dels fordi vi ikke så tit er på østkysten. Nu havde vi muligheden og så var det jo bare tidligt op - kl. 4.45 - for at tage nogle billeder. Det var nu umagen værd. 

Solopgang 1
Solopgang 5
Solopgang 3
Solopgang 2
Solopgang 4
Solopgang 7

Tilbage under dynerne sov vi et par timer, inden vi skulle op til vores planlagte cykeltur. Med udgangspunkt fra den dejlige Ballen Strandcamping , hvor vi jo havde en "kystplads" (kr. 199,00 pr. nat incl. strøm) - kørte vi syd om øen, men skar tværs over nord for Tranebjerg for at komme ud til Besser rev og så retur til camping-pladsen, Vi kom igen forbi mange små interessante og overraskende steder: blomstereng, bogskab, vingård m.m.


Samsø Cykeltur 1
Samsø Cykeltur 3
Samsø Cykeltur 5
Samsø Cykeltur 7
Samsø Cykeltur 9
Samsø Cykeltur 8
Samsø Cykeltur 6
Samsø Cykeltur 4
Samsø Cykeltur 2
Samsø Cykeltur 10

Efter ca. 40 km på jernhestene kørte vi til Ballen havn for at få en velfortjent fadøl. Desværre var fadølshanen netop tom hos fiskedisken (!) så det blev kun til en halv - men til gengæld var den gratis. Fiskemanden havde dog flere fisk, så aftensmaden kom i hus: fersk laksfilet med nyopgravede samsø-kartofler og hvide asparges.


Opholdet på Samsø lakkede nu mod enden, men vi er enige om at komme igen, for det er endnu en helt fantastisk plet i Danmark.  Fredag morgen sejlede vi med færgen til Jylland, nærmere bestemt Hou. 


Turen fortsættes til Skagen og videre derfra i Etape 4. 

Send os  en hilsen