Etape 12: Nordpå igen

Primo december 2021

Etape 12: Nordpå igen

Så har vi rundet 1. december og vi skal så småt begynde at køre hjemad. Der er dog lige en cykeltur, et par dages solskin og lidt VM håndbold, der skal nydes inden det for alvor går nordpå.

GOPR2096
P1090165
P1090139

Cabo de Gata


Vi ville ikke til Almeria i denne omgang (vi håber på at komme til Spanien igen en anden gang), men ville gerne helt ned til naturparken ved Cabo de Gata.


Der var en fin ACSI plads, som vi kunne overnatte på nogle nætter, så der var tid til lidt filmredigering, lidt afslapning og en cykeltur.



Cykeltur i vulkanbjerge 


Naturparken ved Cabo de Gata består af vulkanbjerge og det måtte naturligvis udforskes. 


Det blev endnu en flot cykeltur til kysten og med 10% stigning. Vi nåede ikke helt til tops da vejene blev for dårlige og usikre, men vi havde en rigtig god 25 km tur med et flot frokostspot.

P1090141
P1090143
P1090148
GOPR2076
DJI_0577
DJI_0575
DJI_0573
P1090154
GOPR2069
IMG_2259
IMG_2498
IMG_2499
P1090171
P1090166

Campingferie ved Altea


Inden vores hjemtur skulle påbegyndes, måtte vi lige have et par dage på rigtig campingferie med solskin, strandpromenade, kolde drinks og strandtur.


Det var en kæmpe campingplads med rigtig mange overvintrenende campister. Normalt ikke en plads vi ville vælge, men beliggenheden og det gode vejr kan vi godt lide.

VM håndbold (k) i Granollers


Det gik op for os at VM i kvindehåndbold blev afholdt i Granollers lige nord for Barcelona og da vores hjemtur gik lige forbi, ville vi prøve at se om vi kunne få billetter.


Det var sandlig ikke noget problem, så for €40 pr. næse kunne vi komme ind og se 3 kampe i Danmarks pulje. Det var en sjov oplevelse (selvom vi hverken kunne købe vådt eller tørt i hallen) - og naturligvis en sejr til det danske hold.

IMG_2502
IMG_2501
IMG_2503
P1090175
P1090174

Hjem gennem Frankrig


Vi kunne jo ikke komme hjem uden at køre gennem Frankrig, men for at variere turen lidt, valgte vi at køre over Clermont-Ferrand og dermed Central Massive. 


Vi kom gennem Millau og kørte ud og så den flotte viadukt. I det hele taget er det et område vi er nødt til at udforske lidt mere på en kommende tur. 

Julemarked i Colmar


Lone havde ønsket at se flere julemarkeder på hjemturen, men da Tyskland har lukket ned for flere af deres, blev det til et stop i Colmar, der stadig havde åbent. 


Det var ikke mindre en 6 forskellige markeder på byens mange torve og der var pyntet flot op. Colmar er jo i forvejen en smuk og hyggelig by, så med julestemning, en Bratwurst og Glühwein i maven kørte vi glade hjemad til Danmark.

P1090212
P1090210
P1090206
P1090190
P1090193
P1090197
P1090200
P1090204
P1090205
P1090189
P1090188
P1090186
P1090232

Hermed slutter vores tur til Frankrig,

Spanien og Portugal 2021.


Det har været en fantastisk tur med

masser af oplevelser og helt utroligt

smukke landskaber.


Lidt data fra turen:

Vi har været afsted i 2½ måned (fra 1/10 til 12/12)

Vi har kørt 10.650 km hovedsageligt på landevej. 

Vi har kun haft enkelte regnvejrsdage.

Vi har cyklet 450 km og gået/vandret 300 km.

Turen har kostet DKK 40.000 ialt incl. diesel, mad, overnatninger, entrebilletter mm.


Se også vores film


på YouTube her: